Indtast søgeord..
 
Favorit
Produkter

JUST FEMALE

Shop vores 2021 efterårskollektion fra Just Female

Vi hos Anthon er meget begejstrede for efterårskollektionen 2021 fra Just Female, der for alvor har sat gang i den hyggelige efterårsstemning. En elegant og sofistikeret kollektion i smukke jordfarver, der får vores tanker hen på det smukke og lunefulde efterårsvejr vi har i vente. I Just Females efterårskollektion gemmer sig både jakker, kjoler, skjorter, t-shirts, bukser og nederdele i økologisk og genanvendt materialer. Vi har glædet os til at byde efteråret velkommen med denne fine efterårskollektion.   

”Med en efterårs-style fra Just Female, kan vi garantere dig for, at du er godt klædt på til efterårets strabadser. Det smukke og bløde farvespil, der er i denne kollektion, emmer af elegance – og så spænder kollektionen bredt fra t-shirts, sweatshirts, kjoler, bukser og nederdele, så man er godt klædt på til det lunefulde, danske efterårsvejr,” fortæller Ditte Krogh, der er medejer af Anthon.
 

”Hos Anthon har vi også et fokus på bæredygtighed, og det ansvar vi alle deler, når det gælder miljøet og de aftryk vi sætter. Det er derfor særligt vigtigt for os, at støtte op om brands og kollektioner, der selv slår et slag for bæredygtighed, så vi sammen kan gøre vores til at komme forurening til livs. Vi er derfor meget stolte af at kunne tilbyde vores kunder tøj, med omtanke for miljøet og det aftryk produktionen sætter. Vi ved godt vi ikke er perfekte – det er der ingen der er - men vi vil gerne give vores besyv med. ”  

Et verdensomspændende brand med nordiske aner

Just Female er lig med den nordiske stil, som er kendetegnet ved et minimalistisk udtryk. De simple noter emmer af den skandinaviske stil, som er populær blandt forbrugerne. Men deres designs er ikke kun simple og stilrene. De eksperimenterer også med forskellige prints og farver. Just Female er et mærke, som blev etableret i København i december 2006, og deres første kollektion blev allerede vist et par måneder senere i februar 2007, på den danske modemesse Copenhagen Fashion Fair, hvor det blev taget rigtig godt imod. Lige siden er mærket vokset, og de har formået at skabe en stærk identitet både på det nationale og det internationale marked. Brandet har sit hovedkontor i København og har desuden et showroom i Aarhus. Derudover har firmaet agenter i både Tyskland, Holland, Sverige, Italien og Norge samt mange forskellige kunder rundt omkring i hele verden.

Just Female kjoler har rene linjer med kant

For at være med helt fremme har Just Female åbnet en shop-in-shop i TopShop på Oxford Street i London. Dette er et tydeligt bevis på, at mærket altid er med på de nyeste tendenser og er fremme, hvor det modemæssigt sker. De fire kollektioner, som mærket udgiver hvert år, emmer af en kombination af rene linjer tilsat rå detaljer, som tilsammen skaber et unikt design med kant. Står du og mangler en flot kjole? Så er det en Just Female-kjole, du skal kigge efter. Deres designs er altid up to date med nye kvaliteter, prints og farver. Med en Just Female-kjole kan du vise en minimalistisk og sofistikeret stil i lækker kvalitet og stadig have de rå detaljer til at skabe kontrast.

Sofistikeret overtøj med stil

Brandet kan tilbyde dig innovative og sofistikerede styles, som fuldendes med lækkert overtøj og en separat accessories-kollektion. Er du til den korte, kække jakke med lynlås, eller er du mere til den lange, afslappede frakke med knapper? Uanset hvad, så finder du det, der passer dig bedst, lige her. VI har et kæmpe udvalg af forskellige lækre jakker til rigtig gode priser, og vi er sikre på, at du ikke kommer til at kigge forgæves. Brandet har et udvalg, som er spækket af forskellige muligheder, som passer til næsten ethvert behov. Jakkerne kan både bruges til hverdag og fest, så du har muligheden for at kombinere dine styles på mange måder.

Køb Just Female hos Anthon.dk

Står du og mangler en flot nederdel til hverdagsbrug eller måske til festen i weekenden? Så skal du kigge på en Just Female-nederdel. Vi har en masse forskellige styles til enhver anledning, og du kan tilmed kombinere dem med en smart accessory. Er det måske bare et par jeans i garderoben, som trænger til at blive skiftet ud? Så kan vi også tilbyde dig et par Just Female-jeans, som helt sikkert vil fange din opmærksomhed. Med de mange detaljer og en kvalitet i top, så vil du ikke gå glip af den gode følelse af at bære et par jeans fra dette mærke. Er du i tvivl om størrelserne eller har du andre spørgsmål, så giv os et kald. Vores dygtige personale sidder klar til at hjælpe dig.